Robinie-træ - 1. kl. stærkt materiale - Artikel fra IdeNyt.
Træsorten robinie holder længere end andet træ – både i jordkontakt og ved almindelig brug.
Mange vil kende robinie som de lidt sjove skæve pæle på naturlegepladser. Men faktisk er træsorten egnet på rigtig mange områder, også til privat brug.
Hvad angår holdbarhed, er robinie den eneste tempererede træsort, der ligger i eliteklassen med de tropiske træsorter.
I jordkontakt er robinie ganske enkelt nummer et i verden, træet klarer sig nemt i 40 år og nogle gange længere.
En af hemmelighederne ved robinies gode egenskaber er en meget høj kerneandel og en tæt struktur, der giver meget lidt adgang for vand og fugt, og som sikrer, at træets fugtighed er meget stabil året rundt. Desuden har træet et naturligt indhold af en række konserverende stoffer, blandt andet garvesyre.
Mange anvendelser:
Robinie har kun været tilgængeligt på det danske marked i omkring ti år. Det lagerføres ikke som gængs vare i trælasten, men et bredt sortiment kan i dag købes på internettet hos firmaer med fokus på miljørigtigt træ.
Den gode holdbarhed i jord gør træet velegnet til kraftige konstruktioner i jordkontakt: højbede, hegnspæle og træfliser.
Robinie er en lys træsort, der på linje med de traditionelle nordiske træsorter som ask, fyr og bøg har en meget smuk årestruktur, og træet anvendes derfor til havemøbler, plantetønder, husfacader, tage og terrasser, hvor den smukke overflade kommer til sin ret.
Træet er i princippet vedligeholdelsesfrit, ubehandlet får det med tiden en smuk sølvgrå overflade.
Når træet bliver vedligeholdt med olie, kan det holde den smukke glød.
Afrensning foregår med brun sæbe eller sæbespåner; og robinie er så hårdt, at det kan tåle en (mild) tur med højtryksrenseren.
Havemøbler i robinie er lidt dyre, men holder længe.
Lige stolper.
Mange kender måske mest robinie fra de “svungne” pæle. En del af stammerne vokser i buer, men der findes også rette stammer, der ofte benyttes til planker. Hvis du ikke ønsker buede pæle, er det muligt at skaffe rette robinie-pæle, ligesom firkantede og uddrejede stolper er i handlen.
Fakta om robinietræ
Robinie adskiller sig fra mange af de tropiske træsorter ved, at det er plantagedyrket under kontrollerede forhold – meget inden for EU.
Robinie er dermed et godt eksempel på forsvarligt og bæredygtig FSC-certificeret plantagedrift i Europa.
Træet kan ses som et alternativ til de tropiske træsorter, der måske kommer fra ukontrollabel skovdrift.
Robinies holdbarhed – både ved jordkontakt og ved anden brug – kan udkonkurrere både tropiske træsorter og trykimprægneret træ, vel at mærke uden kemikalier! Robinietræet bliver normalt op mod 30 meter højt. Når det har nået denne højde, vokser stammen i bredden.
Af Lise Mortensen Høy
Vi bruger stolper til postkassen, til hegnet, til udendørslamper, til gyngestativet og til carporten. Oftest bygger vi videre oven på stolperne, og det er virkelig spildt arbejde, hvis stolperne rokker eller rådner efter nogle få år.
Graves stolpen ned – kræver det godt træ
Stolperne skal være af en træsort, der kan holde til formålet, og så skal de stå godt fast. Du får en meget stabil stolpe, hvis den graves godt ned i jorden. Men når træet er i jordkontakt, stiller det meget høje krav til træsort og kvalitet af træet, hvis det skal holde i mange år.
Stolpen kan også støbes ned i et fundament
En anden løsning kan være, at støbe et punktfundament og sætte stolpen fast oven på det i kraftige beslag, stolpesko. Det giver også en stabil stolpe, men stolpeskoene skal være dimensionerede til det, stolpen skal bære. Her slipper stolpen for jordkontakt, og den er derfor meget mindre udsat for råd og svampeangreb.
Krav ned til “frostfri dybde”
Uanset hvordan du vil gribe sagen an, skal du i gang med enten spade eller pælebor. Stolper skal altid graves ned i “frostfri dybde”, det svarer til minimum 80-90 cm, dog skal stolper over 1,8 meter graves mindst en meter ned. Kun små stolper på maksimalt 40 cm til et spinkelt hegn i forhaven kan du undlade at grave ned i frostfri dybde: Her kan et lille hul på en halv meter eller et jordspyd klare sagen.
Vælg træsorter med omhu
Træ, der graves ned i jorden, skal vælges med omhu! Ønsker du at benytte træ, der ikke er trykimprægneret, er træsorterne robinie, western red cedar og eg de mest holdbare; afhængigt af stedets fugtighed kan de stå i jorden mellem 15 og 30 år.
Brug ikke ubehandlet træ
Ubehandlede stolper af fyr og gran bør slet ikke bruges i jordkontakt. Også stolper af lærk, der ellers ofte fremhæves som alternativ til trykimprægneret træ, kan under uheldige omstændigheder være alvorligt rådne efter bare fem år. Trykimprægnerede fyrrestolper har ofte 20 års holdbarhed i jord, men også her skal du regne med, at træet efterhånden vil gå til.
Forebyg råd i træet
Husk at sikre stolpen i toppen, så der ikke trænger vand ned. Du kan enten skære stolpen skråt af i toppen eller afdække stolpetoppen med en lille plade eller top, som kan købes i byggemarkedet. Mæt gerne endetræet med træbeskyttelse. Vær opmærksom på, at trykimprægnerede stolper ikke bør skæres over i den ende, der skal ned i jorden, da det giver et helt ubeskyttet område.
Stolper i jorden
Bor et hul til stolpen med et pælebor. Er jorden omkring stolpen fast, kan du blande jord op med stabilgrus og stampe det ned om stolpen. Brug fx en massiv jernstang til at stampe med.
Tørcement gør det ekstra stærkt
Skal det være ekstra stærkt, kan man bruge tørcement. Bland cement og grus, og tilsæt vand. Start med at anbringe stolpen, så den står i bunden af hullet. Husk, der må ikke være beton under stolpen, da vandet så ikke kan løbe bort. Hæld herefter betonen i hullet, og stamp det til. De sidste 20 cm af hullet fyldes med jord.
Støb punktfundamenter til stolpen
Brug et ca. 1 m langt plast- eller betonrør som forskalling. Hullet bores med et pælebor. Røret skal stå på bunden af hullet og nå ca. 10 cm op over jordoverfladen. Fyld evt. lidt beton i bunden af hullet, inden du sætter røret ned. Bland noget jord med lidt stabilgrus, og stamp det fast om røret, mens det holdes i vater.
Fyld beton i lidt ad gangen
Fyld hullet med 20-30 cm beton ad gangen, og stød ned i betonen med fx en lægte for hvert lag. Sæt stolpeskoen ned i den friske beton. Stolpeskoen skal være hævet ca. 5 cm over fundamentet. Ret den til i vinkel, og fastgør den med nogle stykker træ/kiler.
Af Lise Mortensen Høy, 603
Del haven op i små rum Artikel IdeNyt – brug af robinietræ
Planter er dekorative som rumdelere i haven. Hække og buske kan enten vokse vildt eller formklippes til smalle hække. Et storblomstrende espalier eller en pergola er også en flot mulighed for at afgrænse den nye solterrasse.
En grussti mellem havens forskellige rum
En grussti kan være en fin forbindelse mellem havens forskellige rum. Du kan også belægge den lille solterrasse med grus. Slotsgrus kan lægges direkte på jorden. Grav græsset bort, så der er plads til et lag på 10 cm slotsgrus.
Gruset skal være vådt inden du stamper
Det er vigtigt, at gruset er gennemvådt, når du stamper. Vand evt. med havevanderen. Slut af med at vibrere.
Slotsgrus har en maks. størrelse på 8 mm, og der er en stor knust andel, så overfladen bliver lidt skærveagtig. Sørg for, at stien har samme højde som jorden i græsplænen, så kan plæneklipperen tage kanterne.
Gå meget på gruset og undgå ukrudt
Som alle andre typer belægning bliver grus også dækket af alger og ukrudt, fx. vil især græsplænen sende rodskud ind på havegangen. Men da belægningen ikke er lagdelt, kan det graves igennem og luges. Og husk, jo mere I går i gruset, jo mindre ukrudt vil der gro!
Fliser af træ
Runde træfliser er hyggelige til en lille solterrasse eller havesti. Træet kan kombineres med natursten og betonfliser og kan bryde den traditionelle stenbelægning, hvis du udskifter et flisefelt med træ. Hvis terrassen skal holde, skal der graves ca. 40 cm af, og underlaget skal bygges op som ved en flisebelægning med bundsikrings-, stabil- og afretningsgrus.
Græs i mellem fliserne
Et andet alternativ er at sætte fliserne i muldjord og så græs imellem dem, det giver en hyggelig havesti eller terrasse, der kan slås med plæneklipperen. Træfliserne er 8-12 cm tykke og findes i flere forskellige træsorter. Eg og robinie klarer sig bedst.
Af Lise Mortensen Høy
Har du spørgsmål?
Send en e-mail til Oksana: ok@skovTrup.dk
Ønsker du at komme retur til forsiden – klik her!
