Holdbart Træ - holdbarhed af Robinie træ

Figur 1. Vejledende levetider for trædele anvendt i jordkontakt. Forhold som trækvalitet, dimension og lokale jordforhold spiller en afgørende rolle for holdbarheden. Grundingsolie er godt, men desværre ikke nok til at beskytte træ i jordkontakt.
Jordkontakt og holdbarhed. Med begrebet jordkontakt menes, at træet er i kontakt med jord eller ferskvand og således har en permanent træfugt på mere end 20%. Dermed er træet modtagelig over for angreb af træ­nedbrydende svampe. Med kontakt menes også de dele af konstruktionen, der er over jord som f.eks. hegnspæle, der kan angribes af eksempelvis borebiller. Det er nemlig i området mellem jord og luft, at der er en høj træfugtighed og et betydeligt luftskifte. Derfor er det ofte i denne zone, at der er optimale betingelser for trænedbrydende svampe.
På dansk anvendes to begreber for træs naturlige holdbarhed: »varighed«, som alene refererer til tid og »holdbarhed«, som foruden varighed også bruges om mekanisk styrke. I det følgende er benyttet betegnelsen holdbarhed, som også anvendes i de standarder, der nævnes i faktaboksen på side 4. 
Træs varighed i jordkontakt bør indgå i haveplan.
Brugen af træ er ofte styret af eksemplets magt. Dvs. at vi – fornuftigt nok – bruger træet på den måde, vi har set det lykkes for andre. Hvad angår træets holdbarhed over for nedbrydning, sker det ofte efter simple velprøvede tommelfingerregler. Dette betyder i nogle tilfælde, at vi ikke udnytter træets holdbarhed til fulde. Med en mere detaljeret viden om, hvilke træ- og konstruktionstyper, der giver en god holdbarhed under de ønskede forhold, kan vi bruge træet til flere formål uden at begå fejl.

Vi har et rimeligt kendskab til levetider for ubehandlet kernetræ i jord (DS/EN 350-2). Splinttræs levetid i jord er normalt mindre end 2 år. Trykimprægneres splintveddet, opnår det en større holdbarhed end kerneveddet. Det er kendt viden, at eg har en stor naturlig holdbarhed. Mindre kendt er det, at robinie faktisk har en endnu bedre holdbarhed end eg, se figur 1.

Figuren viser vejledende levetider for trædele anvendt i jordkontakt. Forhold som trækvalitet, tværsnitsdimensioner, konstruktionens udformning og lokale forhold vil have betydning for den aktuelle levetid. Derfor ses der også en meget stor spredning i levetiden for den enkelte træart. Figuren gælder udelukkende ubehandlet kernetræ.

Splinttræ fra alle træarter er klassificeret som »ikke holdbar«. Levetiderne har udgangspunkt i langvarige, engelske undersøgelser The biological natural durability of timber in ground contact, G.A: Smith & R. J. Rosten, 1996, BRE, DS/EN 350-2 samt erfaringsmateriale.

“Selvimprægnerende” træarter
En del brugere ønsker ikke at anvende trykimprægneret træ. Som alternativ til dette produkt, ser man anbefalet de såkaldte selvimprægnerende træarter, som dækker over arterne thuja, lærk og douglasgran. Med betegnelsen menes, at disse træarter har indholdsstoffer, der nedsætter den biologiske nedbrydning. Dette begreb kan være misvisende, da der som udgangspunkt ikke er nogen træarter, der er selvimprægnerende.

Betegnelsen stammer primært fra ældre kilder og bygger på forsøg med træ, der er vokset under andre betingelser end det træ, som vi kan købe i dag. Nyere dokumentation for holdbarheden af disse træarter foreligger ikke.